Rasmus Seebach takker sine fans med nyt album
Tidligere i september udsendte Rasmus Seebach singlen "Lovesong". Nu offentliggør han, at han udsender et nyt album til november. (arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Rasmus Seebach markerer sit tiårs jubilæum med et nyt album, der både rummer gamle og nye sange.
Danskerne lærte for alvor hans stemme at kende, da han brød igennem lydmuren med "Engel" i 2009.
Siden har han slået sit navn fast med store hits som "Lidt i fem", "Olivia" og fortolkningen af hans fars "Under stjernerne på himlen".
I ti år har Rasmus Seebach været en fast del af den danske musikscene med et utal af hits, som blandt andet har beskrevet hans udvikling fra natteravn til far.
Det markerer musikeren nu ved at udsende et nyt album, der får titlen "Tak for turen" og samler en blanding af gamle og nye sange.
Det oplyser Rasmus Seebach fredag i en pressemeddelelse.
Ifølge meddelelsen er albummet en hyldest til hans fans.
- Den her er til dig. Om du er fan eller bare godt kan lide at lytte med en gang imellem. Om du har været til utallige af mine koncerter eller blot en enkelt. Uden dig er der ingen mig.
- Med dette album vil jeg gerne sige tak for ti magiske år. Vi har fandeme haft det sjovt. Jeg er frisk på ti mere, hvis du er, lyder det fra hitmageren.
Det nye album vil blandt andet rumme hitsene "Engel", "Olivia" og "Uanset" samt det spritnye nummer, "Lovesong", og en række andre nye sange.
"Tak for turen" udkommer 8. november.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker