Rasmus Seebach udgiver egen version af Shu-Bi-Dua-klassiker
Det var ikke et svært valg for Rasmus Seebach, da han skulle fortolke "Basuner og Engle".
- Det er en fantastisk sang. Det er en fantastisk tekst og en helt overdrevet smuk melodi, siger Seebach.
(Arkivfoto) Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
David Leth Williams/Ritzau Scanpix
Den danske sanger Rasmus Seebach tager favntag med Shu-Bi-Dua-nummeret "Basuner og Engle" fra 1977.
For første gang nogensinde udgiver sangeren Rasmus Seebach et covernummer, som ikke er et hans egen far, Tommy Seebach, har skrevet.
Nummeret er derimod skrevet af faren til hans gode ven og manager, Nicolaj Bundesen.
Hans far hedder Michael Bundesen og var i mange år medlem af det folkekære band Shu-Bi-Dua.
Nummeret "Basuner og Engle", som Rasmus Seebach har valgt at fortolke, sang han, da Nicolaj Bundesen sidste år blev gift.
Michael Bundesen var naturligvis med i kirken ved den rørende ceremoni.
- Det var både vildt følelsesladet og en kende nervepirrende at opføre denne levende legendes sang, alt i mens han sad blot to meter fra mig og lyttede med, siger Rasmus Seebach i meddelelsen.
- Der skal man altså lige gøre sig umage. Han fortalte mig heldigvis efterfølgende, at han var meget begejstret for fortolkningen, hvilket jeg selvfølgelig blev utroligt stolt, glad og lettet over, fortsætter han.
"Basuner og Engle" optrådte på pladen Shu-Bi-Dua 4 fra 1977. Forsanger i bandet Michael Bundesen har også kun rosende ord til overs for Seebachs fortolkning.
- At det lige netop er Rasmus, der har fortolket "Basuner og Engle", gør mig utroligt glad. Jeg kendte Tommy, der har spillet med på et hav af Shu-Bi-Dua sange, og Rasmus arbejder nu med begge mine børn. Så det bliver jo næsten i familien kan man sige, siger Michael Bundesen i meddelelsen.
Sangen kan høres eksklusivt på streamingtjenesten Spotify fredag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker