R&B-sangeren D'Angelo er kommet i fedtefadet. Han er nemlig blevet anholdt og sigtet for at ville købe sex i New York, og det må man ikke.
Uheldigvis for D'Angelo var det en politikvinde, der gav sig ud for at være prostitueret. Det eneste, han fik for sine 40 dollar, var en anholdelse og en sigtelse.
Sangeren nægter sig skyldig og henviser ifølge BBC i en pressemeddelelse til, at man nu skal lade retssystemet arbejde, før man drager forhastede konklusioner i sagen.
Det er efterhånden nogle år siden, at D'Angelo havde sin storhedstid på hitlisterne. I 1995 hittede ham med albummet "Brown Sugar" og i 2000 fulgte han op med "Vodoo".
Det er ikke første gang, at D'Angelo er på kant med loven. I januar 2005 blev han idømt tre års betinget fængsel for besiddelse af kokain.
Som om det ikke var nok, blev han senere samme år taget i besiddelse af marihuana. Oven i det kørte han spritkørsel, og han blev frakendt førerretten i 18 måneder.
Michael Archer, som D'Angelo hedder i virkeligheden, fik i 2000 en Grammy for et navnløst nummer på albummet "Vodoo". Nummeret er kendt under titlen "How Does It Feel".
Sangeren udkommer efter planen med et nyt album senere i år.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde