Det har givet pote for TV3, at dette års udgave af reality-serien "Paradise Hotel" er rig på sex fra begyndelsen.
Serien er i denne sæson blevet set af flere end nogensinde før. Indtil videre er der sendt 11 afsnit af serien, og i gennemsnit ser 268.000 seere med hver aften.
Det er næsten 60.000 flere seere per program end sidste års sæson. Og tallet er stigende siden premieren.
- "Paradise Hotel" er et unikt reality-program, som hver sæson fortsætter med at imponere. Vi tror på, det skyldes, vi bliver stadigt bedre til at lave et overraskende program, siger TV3?s programdirektør, Pil Gundelach Brandstrup.
En af de ting, TV3 er blevet bedre til, er at få serien til at dreje sig om sex. Det har der ellers altid været rigeligt af i "Paradise Hotel", men i år er deltagerne fremme i skoene som aldrig før.
Allerede efter en uge var deltagerne Peter og Amalie en tur i kanen. Og det blev ikke sidste gang, at seerne fik set de to være i seng sammen.
Også Rasmus og Claudia, der begge har været med i tidligere sæsoner af serien, har i løbet af programmets første tre uger været i seng med hinanden.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker