Når realtitystjernen Susan K på torsdag møder op i Retten i Århus, er det for at tilstå grov vold mod en århusiansk garderobepige lillejuleaften.
Ifølge Susan K's forsvarer, Michael Juul Eriksen, vil sagen nemlig blive ført som en såkaldt tilståelsessag. Og Susan K vil ifølge ham erkende vold efter straffelovens grove voldsparagraf.
- Det vil typisk være grov vold efter straffelovens paragraf 245, når der som her er tale om, at hun har kastet et glas, siger Michael Juul Eriksen.
Det var på Århus-diskoteket Social Club, at Susan K natten til lillejuleaften fik voldssagen på halsen.
Da Susan K skulle forlade stedet, kastede hun et 313 gram tungt ølglas i hovedet på en garderobepige. Det kostede realitystjernen en tur i varetægtsfængsel.
14 dage over jul og nytår måtte Susan K ruske tremmer i Århus Arrest, inden hun blev løsladt. Dermed gik hun glip af juleaften med sin mor og moster i Viborg.
Først nægtede Susan K sig skyldig i sigtelserne. Men nu er hun altså krøbet til korset.
Ved at få sagen gennemført som en tilståelsessag slipper Susan K for et langtrukkent retsmøde med mange vidner.
Ved tilståelsessagen skal retten nemlig ikke tage stilling til, om Susan K er skyldig i den rejste tiltale. Der skal alene findes en passende straf.
Susan K har i kraft af sin varetægtsfængsling afsonet 14 dage. Hun risikerer at skulle tilbringe yderligere et par måneder bag tremmer, medmindre retten vælger at gøre resten af straffen betinget.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde