DR-værten Reimer Bo Christensen bliver den første, der får fornøjelsen af at interviewe den svindeldømte Stein Bagger. Interviewet bliver sendt søndag den 16. maj klokken 20.
- Stein Bagger-sagen er en af de største svindelsager nogensinde herhjemme, og såvel sagen som dens hovedperson har draget mig som journalist, siger Reimer Bo Christensen.
Den rødhårede tv-vært ser frem til interviewet. Og han har brugt rigtig lang tid på at forberede sig.
Jeg har arbejdet på interviewet i ni måneder. Det er det interview overhovedet, jeg har brugt længst tid på, siger Reimer Bo Christensen.
Ifølge tv-værten har DR i løbet af den omfattende research fået adgang sil dokumenter i sagen, der ikke tidligere har været fremme.
Stein Bagger blev sidste år idømt syv års fængsel for sin svindel i IT-Factory. Svindelen beløb sig til 860 millioner kroner.
I interviewet får Stein Bagger ifølge DR blandt andet mulighed for at svare på, hvor pengene befinder sig i dag.
Stein Bagger bliver også spurgt ud om, hvordan han gennem flere år kunne opretholde et dobbeltliv som både succesfuld forretningsmand og fusentast.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde