Produceren og X Factor-dommeren Remee skal flytte sammen med håndboldtræner Anja Andersen.
Men det er kun for en kort periode, for de to er sammen med tre andre kendisser med i næste omgang af TV2's "Stjernerne på slottet."
Her kan seerne komme tæt på de stjernerne, der foruden håndboldikonet og produceren tæller skuespillerinden Christiane Schaumburg-Müller, tv-værten Hans Pilgaard og skuespilleren Kim Bodnia.
De fem kendisser bliver installeret på et nordfransk slot, hvor de i fem dage skal udfordre hinanden fysisk og psykisk på skift. Og TV2 lover, at det bliver både dramatisk og følelsesladet.
- Portrætserien er en helt unik, varm og berigende mulighed for at lære fem af tidens største danske stjerner bedre at kende. Vi tror måske, vi har hørt og set alt om dem, men "Stjernerne på Slottet" går et spadestik dybere, så jeg kan godt love, at vi får helt nye sider at se fra de fem, siger TV2-redaktør Sune Roland Jensen.
Hvordan det hele spænder af kan man se til efteråret, hvor TV2 viser de nye afsnit af "Stjernerne på slottet".
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde