Remee om X Factor-finale: Påfaldende resultat
Foto: FLINDT MOGENS
FLINDT MOGENS
Det glippede lige før finalen for Remees X Factor-sangerinde Pernille Nordtorp, der røg ud af semifinalen fredag aften.
Det betyder, at de tre dommere hver har én deltager i finalen: Remee har Lucy Mardou, Lina Rafn har Henriette Haubjerg og Thomas Blachman har gruppen Anthony Jasmin.
- Det er påfaldende, at det ender sådan. Pernille var aftenens bedste, og hun var mega sej. Jeg forstår det ikke, siger Remee.
Med Pernilles exit har alle altså dommere en chance for at vinde med en deltager i finalen.
Og det undrer Remee, der ikke vil ud med, om han mener, der skulle have været snyd i sms-afstemningen.
- Jeg kan bare sige, at det er påfaldende. At vi alle har én deltager i finalen, er bedst tv, det er bedst for dynamikken og det er det bedste setup.
- Hvis nu Pernille ikke havde haft mere i sig, eller hun havde performet dårligt, så kunne jeg bedre forstå det, siger han.
- Men fred være med det. Den første sms, jeg fik efter showet, var fra et pladeselskab, der ville skrive kontrakt med hende, så hvis det er den vej, det falder ud, så er alt jo, som det skal være, siger han.
Finalen finder sted fredag den 28. marts.
Newspaq
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker