Der var spænding for alle pengene, da første liveshow i denne sæsons X Factor løb af stablen fredag aften.
Gruppen Enjoy og solisten Peter skulle ud i en ekstra dyst om, hvem der skulle ryge ud, efter at seerne havde stemt. Dommerne Pernille Rosendahl og Carsten 'Soulshock' Schack stemte på hver sin kandidat, og så var det op til Remee at stå med den afgørende stemme.
- Niveauet i år er vanvittig højt. Det er slet ikke til at fatte. Enjoy, der er mere i jer, som bare ikke er sket endnu. Derfor gør det mig ondt Peter, men jeg sender dig ud, lød dommen fra Remee.
Peter, der dermed blev stemt ud som den første i denne sæson, tog nederlaget med oprejst pande.
- Det er sørgeligt, alle er superfede, men en skal være den første til at ryge ud. Jeg er ked af det, og jeg vil komme til at savne alle mine nye bedste venner, sagde Peter.
Peter optrådte med Jamie Walters sang "Hold On", men trods sin flotte dybe stemme, lykkedes det ikke at overbevise hverken seerne eller dommerne om, at han skulle videre til næste runde.
- Det har været fantastisk imponerende. Det har virkelig været nogle gode præstationer. Det har været et godt show. Jeg er meget overrasket, siger dommer Carsten 'Soulshock' Schack.
Otte artister er fortsat med i programmet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet