Torsdag sætter 23-årige Amanda Haslund sig på anklagebænken i Retten på Frederiksberg for at få sin dom. Hun er tiltalt for tyveri fra sin tidligere arbejdsgiver, som er ingen ringere end popsnedkeren Remee.
Anklagemyndigheden i Københavns Politi vurderer, at der er tale om tyveri til en værdi af hele 400.000 kroner. Det fremgår af anklageskriftet mod Amanda Haslund, som Ritzau er i besiddelse af.
- Det værste er, at jeg har såret Remee. Han har kun været god imod mig, og jeg håber, at han en dag kan tilgive mig, har Amanda Haslund tidligere sagt til B.T., da sagen så dagens lys i foråret 2009.
Amanda mødte Remee gennem sit job som servitrice på natklubben Luux i København. Remee syntes så godt om hende, at han tilbød hende et job som personlig assistent.
Hun blev dog fyret, da Remee fik mistanke om, at hun stjal fra ham og hans ekskæreste Maria Lenander. Blandt tyvekosterne er der både smykker, ure, solbriller, tøj og tasker, fremgår det af anklageskriftet.
Både Remee og Maria Lenander skal møde som vidner i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker