Æblet falder ikke langt fra stammen. I den tidligere topmodel Renée Toft Simonsens tilfælde betyder det, at hendes datter Ulrikke har arvet hendes gode gener.
Hun drømmer derfor om en karriere som model og er allerede tilknyttet et modelbureau. Men det mødrene ophav, der selv kender alt til den hårde branche, er bekymret.
- I dag er der et stort pres på unge mennesker - tænk bare på, hvad de bliver præsenteret for af idealer i det offentlige rum - og det pres er bestemt ikke mindre, hvis man skal være model, siger Renée Toft Simonsen i bladet Din By.
Hun er især skeptisk over for de krav, der stilles til modellernes vægt i dag. Før i tiden var det mere acceptabelt at have former som model, men sådan er det ikke i dag, mener hun.
Modelmutteren finder det dog betryggende, at datteren snart skal på efterskole, og derfor ikke kan kaste sig over modelarbejdet for alvor, før hun er "sytten-et-halvt" år.
Og skulle Ulrikke blive bidt af modelarbejdet, så mener Renée Toft Simonsen, der i dag er psykolog og forfatter, at datteren nok skal kunne sige fra over for modelbranchens mere lyssky typer.
- Hun har i al fald fået den ballast, hun skal have med. Det vigtigste, vi kan give vores børn, er en evne til at mærke efter, hvad der er rigtigt for dem, siger Renée Toft Simonsen og tilføjer:
- Og så har hun den fordel at have mig og min erfaring i ryggen, så hun kommer aldrig til at stå et sted i verden og være i tvivl om, hvorvidt hun skal tage blusen af, siger hun til Din By.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde