Det er ikke nemt at blive skilt fra en af verdens smukkeste kvinder - og det kan tage lang tid at komme sig over.
Sådan har det været for skuespilleren Ryan Reynolds, der i to år var gift med skuespillerinden Scarlett Johansson, der ofte ligger i top, når magasinerne kårer verdens smukkeste og mest sexede kendisser.
Men ifølge hjemmesiden femalefirst.co.uk går det fremad for Ryan Reynolds, der fortæller, at han stadig slikker sine sår, men snart er klar til at møde en ny kæreste.
- Lige nu giver jeg bare mig selv tid til at lægge de ting, der er sket, bag mig, og jeg tager tingene, som de kommer. Men jeg er snart klar til et nyt forhold, siger han.
Scarlett Johansson og Ryan Reynolds gik fra hinanden i december, og siden da har han været sat i forbindelse med flere forskellige kvinder, deriblandt Sandra Bullock og Charlize Theron.
Men i et interview med det tyske magasin In fortæller Ryan Reynolds, at der ikke er hold i rygterne om hans mange damer.
- Det virker jo som om, jeg er på en speeddating-mission. I hvert fald hvis man skal tro de rygter. Selv min mor er forvirret. Ingen mand er potent nok til at klare så mange kvinder på så kort tid, som de skriver, at jeg har gjort, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde