Danske Rasmus Seebach har netop været med til at genindspille den Oscar-vindende duet "Say You Say Me" med ingen ringere end Lionel Richie, der selv skrev sangen tilbage i 1985.
Derfor har stjernen med rødder i de amerikanske sydstater valgt at lægge vejen forbi aftenens liveshow.
- Jeg elsker Rasmus. Han er ligesom en god gammel ven, som jeg lige har mødt. Og I kommer til at høre fra os igen, lover Richie.
Den 62-årige Richie fortæller, at det var Seebachs idé at synge sangen "Say You Say Me," men at det var Seebachs pladeselskab, der i første omgang valgte den danske popsanger til opgaven.
- Jeg bad om deres dygtigste kunstner. Og sådan startede mit samarbejde med Rasmus, fortæller den amerikanske sanger.
Og Seebach lægger ikke skjul på, at han også var vild med ideen om at arbejde sammen med et af sine musikalske forbilleder.
- Det er jo manden, der skrev "We Are The World" med Michael Jackson. Og jeg synes bare, at sangen, jeg har valgt, er pragtfuld. Den har en rigtig dejlig melodi, fortæller han.
Forinden samarbejdet havde Richie både hørt Seebachs sange og set hans videoer, og han vidste, at 31-årige Seebach var det rigtige valg. Desuden roser han Seebach for den måde, han indtager scenen på.
- Hvis man kan stå på en scene uden at optræde og stadig få opmærksomhed, så er man en stjerne. Enten har man det, der skal til - eller også har man ikke. Og Rasmus har det, slår Richie fast.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker