Latin-sangeren og hjerteknuseren Ricky Martin er på vej med en selvbiografi, som efter planen skal udkomme i november, fortæller forlaget penquin.com.
Bogen udkommer 2. november både på engelsk og spansk og har titlen "Me" - eller på spansk "Yo".
I en erklæring udsendt torsdag fortæller Ricky Martin, der oprindeligt kommer fra Puerto Rico, at forberedelserne til bogen var en af årsagerne til, at han tidligere i år stod frem og offentligt indrømmede, at han er homoseksuel.
Ifølge sangeren tvang bogprojektet ham til at tænke ting igennem, som han tidligere har forsøgt at fortrænge. Han siger, at bogen ikke har været nem at skrive, men samtidig åbnede for en "utrolig spirituel rejse".
Ricky Martin blev kendt gennem drengegruppen Menudo, men slog for alvor igennem på egen hånd med sange som "La Vida Loca" og "She Bangs".
I 2008 blev han far til tvillinger ved hjælp af en rugemor, og i bogen fortæller han også om, hvordan det at blive far har ændret hans liv.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker