Ricky Martin vender tilbage til de skrå brædder. Det sker, når Andrew Lloyd Webber og Tim Rices' berømte musical om den argentinske præsidentfrue "Evita" skal sættes op på Broadway i 2012.
Den puertoricanske popstjerne skal spille en central rolle som Che Guevara, der i Hollywoods filmatisering af "Evita" blev spillet af spanieren Antonio Banderas.
Ricky Martin skal spille over for argentinske Elena Roger, der får titelrollen som Evita. Hun er tidligere blevet rost til skyerne for sin optræden som præsidentfruen.
Holdet bag opsætningen glæder sig over, at det for første gang bliver en argentiner, der spiller rollen som landsmanden Evita. Og at det også er lykkedes at få Ricky Martin med, giver stykket endnu mere ægthed, understreger instruktøren Michael Grandage.
- Når Ricky Martin slutter sig til holdet, har vi nu en chance for at gøre produktionen endnu mere autentisk, siger han.
"Evita", der er skrevet af Andrew Lloyd Webber og Tim Rice, blev første gang opført i London i 1978, og året efter indtog musicalen for første gang Broadway i New York.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde