Den kendte forfatter Klaus Rifbjerg går i flyttetanker. I hvert fald har han sat sin lejlighed på Frederiksberg i København til salg.
Og det er ikke småpenge, som nationalpoeten forlanger for den 201 kvadratmeter store lejlighed, der ligger på Forchhammersvej. Ifølge boligportalen boliga.dk forlanger forfatteren nemlig 7,2 millioner kroner for lejligheden.
Dermed kan 79-årige Rifbjerg se frem til et overskud i millionklassen. Da han købte lejligheden tilbage i 2005, gav han nemlig "kun" 4,9 millioner kroner for boligen, som tæller ikke færre end seks værelser.
Ifølge mægleren består lejligheden af tre stuer en suite ud mod Forchhammersvej. Derudover er der en stor spisestue og et helt nyt badeværelse samt et gæstetoilet.
Der er også mulighed for at trække frisk luft i lejligheden. Ifølge mægleren har boligen nemlig en sydvendt altan, skriver boliga.dk. Og så hører der endda parkeringsplads til ejendommen, som er opført i 1902.
Kvadratmeterprisen ligger knap og nap på 36.000 kroner. Det er cirka 4000 kroner mere end den gennemsnitlige prisniveau i Frederiksberg Kommune.
Klaus Rifbjerg har tidligere boet i Spanien. Men for otte år siden valgte han at flytte hjem til Danmark. I et interview med Berlingske Tidende har han fortalt, at det skyldtes, at hans hustru fik problemer med synet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned