Rihanna vil spanke Britney Spears

De to sangerinder Rihanna og Britney Spears har opbygget et tæt forhold, efter de har arbejdet sammen på et remix af Rihannas sang "S&M".

Og popstjernen Rihanna fortæller nu, at hun hellere end gerne vil udforske forholdet til sin kollega.

- Jeg vil spanke Britney Spears, siger hun således til radiostationen Z100.

23-årige Rihanna håber meget, at der bliver mulighed for også at lave en musikvideo til remix-versionen af hendes i forvejen omdiskuterede nummer, og hun fortæller, at hun virkelig har sat pris på samarbejdet med Spears.

Det var helt fantastisk, at hun havde lyst til at være en del af den her sang, og det var en meget, meget særlig oplevelse. Det er så sjældent, at to kvindelige popartister laver et nummer sammen, siger hun.

De varme følelser bliver tilsyneladende gengældt. I hvert fald var den 29-årige Britney Spears ikke sen til at skrive en hilsen til Rihanna via sin Twitter-profil.

- Du er heller ikke selv helt værst, min skat. Du er en frækkert. Jeg er vild med det, skriver hun.

/ritzau/

Der er opstået varme følelser mellem de to sangfugle, efter de har samarbejdet på et remix.

Offentliggjort Sidst opdateret