Rihannas opførsel forarger præst

Men ikke alle bryder sig om den måde hun opfører sig på. Og ikke alle mener, at hendes sexede kostumer, omgang med mænd eller hendes vilde festliv er passende for den 24-årige stjerne.

Rihannas tidligere præst, biskop Vibert Lowe, fordømmer ligefrem hendes opførsel og beder til, at hun vil ændre sin måde at leve på.

- Mange mennesker beder for hende, og håber, at hun vil lægge sine dårlige vaner på hylden. Jeg ser hende næsten aldrig, når hun er tilbage på øen. Måske har hun travlt, men hun burde bruge mere tid i kirken, fastslår den 64-årige præst fra den lokale kirke.

Han mener at tale på vegne af mange af Barbados beboere, når han siger, at hendes opførsel ikke er passende.

- Vi føler, at det er forkert at opføre sig på den måde. Hun er ikke et godt eksempel for unge kvinder. Unge mennesker ser jo op til hende, hun er en slags mentor for dem. De ser hende som et idol, og de vil efterligne det, hun gør, siger præsten til avisen The Sun.

- Der er også mange her på øen, der synes, at hun fester alt for meget, siger Lowe til avisen.

Heller ikke Rihannas beslutning om at genoptage kontakten til eks-kæresten Chris Brown behager præsten.

- Efter alt hvad han har gjort, ville jeg råde hende til at holde afstand til den fyr. Han har ikke en god indflydelse på hende, siger han.

Også stylisten Phil Bloch, der har kendt Rihanna i mange år, deler Vibert Lowes bekymring.

- Jeg var til en af hendes koncerter og jeg var chokeret. Hun kan slet ikke finde ud af at arbejde med al den berømmelse. Hun bliver nødt til at falde til ro og opføre sig ordentligt. Hun er smuk og talentfuld, men hun udsætter sig selv for fare, siger han til The Sun.

/ritzau/

Foto: Imago/ABACA USA/PA Photos

Sangerinden Rihanna høster priser og ros fra alle sider for tiden.

Offentliggjort Sidst opdateret