Rihannas voldelige ex-kæreste er igen i problemer
Den kontroversielle amerikanske rapper Chris Brown er blevet sigtet for et mindre trafikuheld, som kan ende med at sende ham bag tremmer.
Trafikforseelsen fandt sted 21. maj i storbyen Los Angeles. Brown ramte i sin bil et andet køretøj bagfra. Han er sigtet for at være flygtet fra stedet og kørt uden at have et gyldigt førerbevis.
Overtrædelserne kan straffes med op til ét års fængsel.
Bliver Chris Brown dømt i sagen, har han muligvis overtrådt betingelserne for sin prøveløsladelse. Og så risikerer den 24-årige rapper en tur i fængslet.
Han fik en betinget dom på fem år i 2009, efter han havde erklæret sig skyldig i at have tævet sin daværende kæreste, sangerinden Rihanna.
Brown betegner anklagerne som "latterlige".
- Det er ikke en "hit and run"-sag, hvis du stiger ud af din bil og udveksler oplysninger. Det er totalt latterligt, skriver han på Twitter.
- Jeg har et gyldigt kørekort, og jeg gav kvinden de rigtige oplysninger. Hun så kameraer og ønskede at lave en scene ud af det, forklarer han.
Sagen kommer for retten i Los Angeles 15. juli.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned