Den 36 årige popstjerne Robbie Williams siger lørdag farvel til tilværelsen som ungkarl.
Ifølge nyhedsbureauet AFP, der citerer den britiske avis The Sun, vil Williams ved en privat ceremoni sige ja til den 31-årige amerikanske skuespillerinde Ayda Field.
Brylluppet skal ifølge avisens oplysninger finde sted på øen Santa Catalina ved Californiens kyst.
Parret har holdt bryllupsplanen hemmelig, og det var først i sidste uge, at de nærmeste familiemedlemmer fik at vide, at Williams og Field skal giftes.
Robbie Williams blev kendt som medlem af det britiske boyband Take That, som han imidlertid forlod i 1995 for at forfølge en karriere som solist, hvilket han har gjort med stor succes.
For nylig er han dog vendt tilbage til Take That, der vel næppe kan kaldes et boyband mere.
Williams er igennem årene sat i forbindelse med ikke så få kvinder, men han synes at have slået sig til ro efter mødet med Ayda Field i 2006.
The Sun skriver, at bryllupsgæsterne har fået besked på at møde op i en lille havn, hvorfra de så sejles ud til øen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned