De to alfahanner Robbie Williams og Gary Barlow fra Take That viser nye og mere følsomme sider af sig selv i en ny video til deres fælles single Shame.
Med tydelige referencer til filmen Brokeback Mountain, som handler om to cowboys, som bliver forelskede i hinanden, sender Gary og Robbie stjålne, ømme blikke til hinanden gennem hele videoen.
Og til sidst smider de tøjet.
Teksten handler om de to stjerners kølige forhold til hinanden i de 15 år, der er gået, siden Robbie Williams forlod Take That til fordel for en solokarriere.
"Hvor er det en skam, at vi aldrig lyttede til hinanden" lyder en del af omkvædet.
Robbie Williams, som for nylig blev gift med skuespillerinden Ayda Field, havde ikke svært ved at indspille de intime scener, siger han til den britiske netavis thesun.co.uk.
- Det var fantastisk - slet ikke akavet. Jeg holder meget af Gary. Ayda kalder ham min kæreste, siger Robbie Williams
Videoen begynder med, at Gary og Robbie møder hinanden tilfældigt ved et supermarked.
De går ud for at få en drink på en countrybar, og gutterne ender med at kaste lange, stjålne blikke efter hinanden på dansegulvet og i baren.
Herefter tager de ud på fisketur ved en flod, hvor de efter at have kigget hinanden dybt i øjnene, resolut tager tøjet af.
Singlen Shame er den første fra Robbie Williams nye greatest hits album med titlen In And Out Of Consciousness - The Greatest Hits 1990-2010, som udkommer til oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub