Entertaineren og popcharmøren Robbie Williams er omsider ved at være klar med opfølgeren til 2006-albummet "Rudebox". Albummet får titlen "Reality Killed The Video Star", et lille ordspil på Buggles-klassikeren "Video Killed The Radio Star" fra 1979.
Albummet, der er Robbies ottende studiealbum, er produceret i samarbejde med produceren Trevor Horn, som har arbejdet sammen med både Seal, Tom Jones og Pet Shop Boys. Desuden var han hitmageren bag Buggles-nummeret "Video Killed The Radio Star".
Robbie har været uden for rampelyset i over tre år, og siden Robbie udgav sit sidste album, er hans gamle gruppe Take That blevet gendannet med stor succes. Det har medført adskillige rygter om, hvorvidt Robbie var på vej tilbage i gruppen. Men de er for alvor manet i jorden, efter at han nu kickstarter solokarrieren igen.
Singlen "Bodies" kommer på gaden den 12. oktober, mens du kan pille hans nye album ned fra hylderne den 9. november.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned