Robbie Williams har ondt af ekskæreste
Utroskab falder sjældent i god jord, og nu langer Robbie Williams da også ud efter den tidligere Oasis-forsanger, Liam Gallagher. Tidligere i år kom det nemlig frem, at Gallagher har været sin kone, Nicole Appleton, utro, og at han har et barn uden for ægteskabet.
Det synes "Angel"-sangeren ikke, at Nicole Appleton, der også er Williams ekskæreste, havde fortjent.
- Jeg har virkelig et ømt punkt for hende, fordi hun er et godt menneske, siger Williams til The Sun.
- Jeg har ondt af hende. Hun fortjener kun gode ting og et lykkeligt ægteskab. Det troede jeg, hun havde med Liam, men åbenbart ikke, siger han.
Robbie Williams og den tidligere All Saints-sangerinde fandt sammen i 1997 og nåede at blive forlovet, inden de gik fra hinanden i 1999.
- Nicole fortjente det ikke. Jeg har virkelig mange gode minder med hende. Hun er så sød, forklarer Williams om sin ekskæreste.
Den 39-årige charmetrold er selv gift med skuespillerinden Ayda Field. Sammen har de datteren Theodora Rose.
- Jeg tror, at du er heldig, hvis du kan finde en, som du kan leve sammen med uden at blive vred. Så er det lige meget, om du er Liam Gallagher og Nicole Appleton, Robbie Williams og Ayda Field eller nogle helt andre. Jeg er heldig at være i et forhold, hvor vi følges ad, men det var Liam og Nicole åbenbart ikke, siger Williams.
Newspaq
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker