- Det er en pige. Jeg er meget, meget glad og spændt på at blive far. Jeg kan slet ikke vente. Mit liv er vidunderligt lige nu, helt fantastisk, fortæller den 38-årige sanger til hjemmesiden mirror.co.uk.
Det er første gang, at han og den 33-årige Ayda Field skal være forældre, og Williams fortæller, at han tydeligt kan mærke, at han er blevet mere følsom efter at have fået at vide, at han skulle være far.
I sit arbejde med Unicef og velgørenhedsarrangementet "Soccer Aid", der løber af stablen den 27. maj 2012 i Manchester, blev det helt klart for ham, at børn gør ham blød i knæene.
- Det er børns sårbarhed, der gør det. Det at skulle være far har ændret min opfattelse af ting. Jeg vidste ikke, det ville ske før nu. Og det er overvældende, siger han til hjemmesiden.
- Vi så en Unicef-video, og jeg græd på en måde, jeg aldrig tidligere har gjort. Det betyder virkelig noget, at jeg ved, at jeg har det her kæmpe ansvar for en anden, uddyber Williams.
"Soccer Aid" er et velgørenhedsarrangement, hvor kendisser fra England spiller sammen med legendariske engelske fodboldspillere - mod kendisser fra resten af verden der også har kendte fodboldspillere på holdet.
På listen over kendisser, der stiller op, er Mark Owen, Gerard Butler, Will Ferrell, Woody Harrelson, Ed Norton og Martin Sheen.
Se mere på http://www.unicef.org.uk/soccer-aid/
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub