Robert Pattinson: Jeg er meget usikker
Hvis du spørger Robert Pattinson, hvordan han undgår at lade berømmelsen gå ham til hovedet, så er svaret enkelt: Han er ikke selvsikker nok til at blive arrogant.
Den 26-årige skuespiller fortæller det engelske magasin Cosmopolitan, at han ikke er særlig sikker på sig selv eller sit skuespil.
- Jeg er en ret usikker person, så det er ikke svært for mig at holde begge ben på jorden, siger han.
- Du skal være ret dum for at lade succes stige dig til hovedet - specielt når der bliver skrevet om alt, hvad der sker i dit liv. For så ved folk, at du blot er en forfængelig idiot, tilføjer han.
"Twilight"-stjernen erkender også, at han er meget usikker, når det kommer til hans skuespil.
I realiteten føler han ikke, at han ved, hvad han laver, men håber bare på det bedste, når han træder ind på filmsættet.
- Jeg ved ikke rigtig, hvad det er, jeg laver, når jeg spiller en scene. For det meste er det som at slå plat eller krone, siger Pattinson.
- Jeg kan ankomme til et filmsæt og have forberedt alle mine replikker, men alligevel ikke have en ide om, hvordan det vil gå, før jeg åbner min mund, tilføjer han.
Den sidste film i Twilight-sagaen - "Breaking Dawn: Part 2" - har premiere den 15. november.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned