Robert-vinder møder Mad Max-stjerne i ny von Trier-film
Skuespillerinden Riley Keough er på rollelisten til Lars von Triers nye film. Foto: Polfoto/Evan Agostini
Polfoto/Evan Agostini
Skuespillerinderne Riley Keough og Sofie Gråbøl skal spille med i filminstruktøren Lars von Triers nye film.
Når optagelserne til den danske filminstruktør Lars von Triers nye film begynder i foråret, vil der være både danske og udenlandske stjerner at finde på settet.
Allerede i november blev de to mandelige hovedroller i filmen "The House That Jack Built" afsløret, og søndag løfter Zentropa og Copenhagen Film Fund igen sløret for en del af castet i en pressemeddelelse.
Der er tale om den danske Robert-vinder Sofie Gråbøl, der er kendt fra film og serier som "Der kommer en dag" og "Forbrydelsen", samt den amerikanske "Mad Max"-skuespillerinde Riley Keough.
I Lars von Triers kommende film følger man den intelligente seriemorder Jack, og historien breder sig over en periode på 12 år. Skuespillerinderne har to af de markante roller i filmen, hvor de begge spiller kvinder, som seriemorderen stifter bekendtskab med.
Skuespillerinden Riley Keough, der er barnebarn af Elvis Presley, og Sofie Gråbøl skal således spille overfor "The Outsiders"-skuespilleren Matt Dillon og "Der Untergang"-stjernen Bruno Ganz.
De to mandelige skuespillere har henholdsvis rollen som seriemorderen Jack og den mystiske karakter Verge.
Den kontroversielle instruktørs nye film optages i både København og i området omkring Trollhättan i Sverige. Optagelserne starter i Sverige i løbet af foråret, og i maj rykker produktionen til København.
Filmen "The House That Jack Built" ventes at få premiere i biograferne i 2018.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde