Robin Williams led af frygtet sygdom
Foto: AP/Reed Saxon
AP/Reed Saxon
Den amerikanske skuespiller Robin Williams, der tidligere på ugen blev fundet død i sit hjem i Californien, var ædru, men led af Parkinsons sygdom, angst og depression, da han efter alt at dømme begik selvmord, siger hans kone i en udtalelse.
Den elskede komiker og skuespillers personlige assistent fandt mandag Williams hængt i et bælte.
Robin Williams var åben om, at han var ude i et misbrug, men på det seneste var han fri af rusmidler og ville gerne have, at det skulle fortsætte.
Hans enke, Susan Schneider, slår da også fast, at det snarere var spekulationer over Parkinsons sygdommen og psykiske lidelser, der nagede hendes mand.
- Det er vores håb - i kølvandet på Robins tragiske dødsfald - at andre vil finde styrke til at søge den hjælp og støtte, de har behov for, for at føle sig mindre bange, siger hun i en udtalelse.
- Robins ædruelighed var intakt, og han var tapper i sin kamp mod depression, angst og tidlige stadier af Parkinsons sygdom, som han endnu ikke var klar til at indvie offentligheden i, siger Schneider videre.
Parkinsons sygdom kendes for symptomer som rysten, muskelstivhed og langsomme bevægelser.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker