Rockband aflyser koncert: Bekymrede for sikkerheden
Foto: Elise Amendola/AP
AP/Polfoto
Der bliver alligevel ikke nogen Aerosmith-koncert i den indonesiske hovedstad Jakarta i næste weekend. Bandet med Steven Tyler i forgrunden, har nemlig aflyst, bekræfter koncertarrangøren.
- Vi håber, at vi kan gøre det godt igen en dag, skriver bandet i en officiel udtalelse på koncertarrangørens Facebook-side.
En talsperson for koncertarrangøren siger, at de ikke har fået oplyst nogen grund til aflysningen, men at de mener, det er det sikkerhedsmæssige hensyn, der har fået bandet til at droppe koncerten.
- Vi har gjort alt i vores magt for at sikre, at sikkerheden var på sit højeste og vi har endda indkaldt hæren, men det er ikke nok, siger Sarah Deshita til nyhedsbureaet Agence France Presse.
Onkring 85 procent af billetterne til showet var solgt, oplyser hun.
Sikkerheden omkring den burmesiske ambassade i Jakarta blev fredag strammet på grund af mistanke om et forestående bombeangreb. To mænd blev anholdt, men om dette er medvirkende til gruppens beslutning, oplyses ikke.
Aerosmith er langt fra det første band, der har aflyst en koncert i hovedstaden.
Både Lady Gaga og Rihanna har skuffet fans i byen, da de har måtte droppe koncerter.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker