Det er de færreste skorpioner, der bliver 45 år. De tyske veteraner i bandet Scorpions har ikke desto mindre svinget brod og guitar siden 1965. Søndag offentliggjorde de aldrende rockdyr dog på deres hjemmeside, at den kommende verdensturné bliver karrierens sidste bedrift.
- Vi vil slutte Scorpions' ekstraordinære på toppen. Vi er ekstremt taknemmelige for, at vi stadig har den samme lidenskab for musikken, som vi har haft siden begyndelsen. Det er derfor, at vi nu er blevet enige om, at vi er nået til vejs ende, skriver bandet og takker sine fans for støtten.
Den 19. marts udkommer Scorpions' sidste album, "Sting In The Tail", der følges op af en stort anlagt verdensturné. Turnéen begynder i tyske Leipzig den 7. maj, hvorefter de fem skorpioner kravler rockende gennem fem kontinenter.
Scorpions havde sin absolutte storhedstid i sidste halvdel af 80'erne og i begyndelsen af 90'erne. Siden har hitballaden "Wind of Change" været fast inventar i enhver velassorteret jukeboks. I 2007 blev det vurderet, at bandet havde solgt mere end 75 millioner eksemplarer af sin musik på verdensplan.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker