25-årige Kelly Osbourne har arvet sin far, rockstjernen Ozzy Osbournes evne til at sige tingene uden omsvøb. I sin ugentlige klumme i Closer Magazine beder hun alt andet end diskret MTV-stjernen Tila Tequila om at stoppe sine internet-skriverier om sin afdøde forlovede, milliardarvingen Casey Johnson.
- Tila har skrevet de mest upassende og bizarre ting på sin Twitter-profil. Hun skal holde sin kæft - jeg ved, at hun må være i sorg, men at råbe op på Twitter er virkelig åndssvagt, siger Kelly Osbourne og fortsætter:
- Jeg mødte Casey første gang, da jeg var 15 år, og jeg plejede at se hende rundt omkring. Hun havde helt klart problemer, og det er meget trist, at hun døde så ung, især med tanke på at hun havde en adopteret datter.
Tila Tequila har blandt andet skrevet om sin forlovede, at "hun altid kommer til mig i mine drømme, og i øjeblikket hviler hun ikke i fred". Derudover spurgte hun for nylig på Twitter: "Er I klar til at få den "gamle" Tila tilbage? Fordi jeg er tilbage, og jeg elsker positive ting!".
33-årige Casey Johnson blev fundet død i sit hjem i Los Angeles af en stuepige den 4. januar. Politiet efterforsker sagen, men dødsårsagen er endnu ikke klarlagt. Der er dog ikke tale om en forbrydelse, har politiet fastslået.
Milliardarvingen til medicinalimperiet Johnson & Johnson blev begravet ved en ceremoni, hvor kun de allernærmeste var med. Den sluttede kreds talte ikke den afdøde kendis' forlovede, Tila Tequila, som ikke fik lov til at deltage af Johnson-familien.
Nu søger 28-årige Tila Tequila om forældremyndigheden over Casey Johnsons treårige adoptivdatter, Ava. Ava stammer oprindeligt fra Kasakhstan.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde