På scenen er han rockstar, og i pressen er han kendt for et omfattende narkotikamisbrug og et stormfuldt forhold til supermodellen Kate Moss.
Men nu viser Pete Doherty en blødere side af sig selv. I forbindelse med sin filmdebut i "Confession d'un enfant du siecle" tager 31-årige Doherty nemlig dansetimer.
- Jeg havde min første lektion i vals i dag. Min karakter skal udvise en naturlig ynde, som var forventet af en ung aristokrat i 1830'ernes Frankrig, skriver Pete Doherty på sin blog på Albionrooms.com.
Filmen er baseret på den franske poet Alfred de Mussets selvbiografiske roman, som fortæller om hans tumulte kærlighedsaffære med den franske forfatterinde George Sand.
- Jeg ville gerne have filmet lektionen, men det virkede ikke passende. Læreren var præcis, som jeg havde forestillet mig - ret ryg, streng og en brutal perfektionist, tilføjer Doherty, der starter med optagelserne til filmen 27. december i Paris.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde