Rockstjerne bygger boliger til hjemløse
Foto: Polfoto/Owen Sweeney
Polfoto/Owen Sweeney
Flere hjemløse får nu et hjem i Philadelphia med hjælp fra rockstjernen Jon Bon Jovi.
Sangeren kunne tirsdag klippe snoren op til et nyt lejlighedskompleks. Med lejlighederne følger også adgang til lægehjælp, jobtræning og uddannelseskurser, skriver MSN Entertainment.
- Det er ikke almisser, men blot en hjælpende hånd, siger Bon Jovi, som via sin velgørenhedsorganisation Soul Foundation har samlet 16,6 millioner dollar ind til boligerne.
En del af lejlighederne er reserveret til unge mennesker, og beboerne er forpligtet til at bidrage til huslejen med en del af deres indkomst.
Planen er, at der skal bygges 500 lignende lejligheder rundt omkring i byen, og 200 af dem skal anlægges senere i 2014.
Lejlighedskomplekserne har fået navnet JBJ Soul Homes og er etableret i samarbejde med organisationen Project HOME, som arbejder med at hjælpe hjemløse i Philadelphia.
Jon Bon Jovi er forsanger i rockbandet Bon Jovi, som blev dannet i 1983. Bon Jovi har desuden udgivet to solo-plader og medvirket i flere tv-serier.
Newspaq
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde