Han bliver kaldt Frankrigs Elvis, og han er netop vågnet op fra koma.
Rocksangeren Johnny Hallyday har siden sidste uge været i kunstig koma efter en operation. Det var angiveligt en infektion fra en tidligere operation mod diskusprolaps, der i sidste uge, sendte den franske rockstjerne på sygehuset.
Efter operationen, der foregik på et hospital i Los Angeles, valgte lægerne, at anbringe Hallyday i kunstig koma for at han hurtigere skulle komme sig.
Den franske sangstjerne Charles Aznavour har besøgt Hallyday på hospitalet, og han beretter over for nyhedsbureauet AFP, at rocksangeren er i bedring.
- Han har fået farven tilbage, og der bliver holdt godt øje med ham, siger Charles Aznavour.
Skønt han ikke er så velkendt uden for Frankrigs grænser, så er 66-årige Johnny Hallyday uden sammenligning den største rockstjerne i Frankrig. Her er han kendt for en farverig rock 'n' roll-livsstil.
Han går under navnet "Frankrigs Elvis" og har i løbet af karrieren solgt mere end 100 millioner plader. Derudover har han været på 45 store turnéer, hvor han har spillet for fyldte stadioner.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned