Rockstjernen Eddie Money er død i en alder af 70 år
Eddie Money optrådte ved en koncert i New York i 2013. (Arkivfoto). Foto: Rob Kim/Ritzau Scanpix
Rob Kim/Ritzau Scanpix
Eddie Money er blandt andet kendt for "Two Tickets to Paradise", "Baby Hold On" og "Take Me Home Tonight".
Den amerikanske rockstjerne Eddie Money er fredag død, 70 år gammel.
Det skriver Eddie Moneys families i en pressemeddelelse samme dag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Eddie Money er blandt andet kendt for de tre hits "Two Tickets to Paradise" og "Baby Hold On" fra 1977 og "Take Me Home Tonight" fra 1986.
Money døde i sit hjem i Los Angeles efter at have kæmpet med kræft i spiserøret.
Ifølge en kilde tæt på familien døde han på grund af komplikationer efter en hjerteklapoperation. Det skriver det amerikanske underholdningsmedie TMZ.
Money afslørede i sit eget realityshow i august, at han havde kræft.
- Jeg troede, at jeg bare skulle ind til en kontrol, men lægen fortalte mig, at jeg havde kræft, sagde Money i sit show i august.
- Kommer jeg til at leve længe? Hvem ved? Det er i Guds hænder. Hver dag over jordoverfladen er en god dag, sagde han.
Han efterlader sig en datter, fire sønner og sin hustru, Laurie Harris, som han giftede sig med i 1989.
Rockstjernen med det borgerlige navn Edward Joseph Mahoney blev født i Brooklyn i New York i 1949.
Money fulgte en kort overgang i farens fodspor og blev politibetjent i New York, men stoppede efter to år og flyttede til Californien for at forfølge drømmen om at blive musiker.
I 1976 adopterede han kunstnernavnet Eddie Money, og debutalbummet "Eddie Money" udkom året efter i 1977.
Albummet blev en stor succes og solgte dobbeltplatin.
"Two Tickets to Paradise" nåede op som nummer 22 på hitlisten The Billboard Hot 100 i 1978, mens "Take Me Home Tonight" fra det senere album "Can't Hold Back" lå nummer fire i 1986.
I alt har Eddie Money solgt mere 28 millioner plader, står der på hans hjemmeside.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde