Rolling Stones-guitarist ryger morgenjoint
Rolling Stones blev dannet i 1962 og spiller stadig koncerter. Foto: AP/Rich Fury
AP/Rich Fury
Keith Richards afslører, at han plejer at starte dagen med at rulle sig en joint.
For nogen starter dagen bedst med et koldt bad, andre skal altid have et blødkogt æg. Den legendariske guitarist Keith Richards, som var med til at bringe rockbandet Rolling Stones helt til tops i 1060'erne, afslører nu, at også han har et lille morgenritual.
Det er dog i en lidt anden kategori end brusebade. Rock'n'roll-legenden kan nemlig bedst lide at begynde en ny dag med en joint, fortæller han til MOJO Magazine.
- Jeg ryger regelmæssigt en morgenjoint. Kun fra Californien, afslører den 71-årige guitarist.
Richards meldte ellers tilbage i 2010 ud, at han havde lagt alle ulovlige stoffer på hylden. Men det gælder så åbenbart ikke cannabis. Guitaristen glæder sig da også over, at stoffet er blevet legaliseret flere steder i USA.
- En af de mest befriende ting er at se et kort over USA, hvor der bliver grønt, grønt, grønt, siger Richards om de kort, som viser hvilke stater, der har legaliseret cannabis.
- Om det er en god ting i det lange løb, tør jeg ikke at sige, tilføjer Richards.
Det er ellers længe siden Richards første gang følte, at tiden med stoffer var løbet fra ham. Tilbage i 1978 stoppede ham med at tage heroin, mens han i 2006 fortalte, at han var stoppet med at tage kokain.
Dengang droppede Richards kokainen, efter han på en ferie var faldet ned fra en palme i en rus. Faldet var så alvorligt, at han skulle have en hjerneoperation.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker