Rolling Stones-musiker er død
Bobby Keys var en af de mest efterspurgte saxofonister og har ud over Rolling Stones også spillet med Eric Clapton og The Who. Foto: AP/Casey Monahan
AP/Casey Monahan
Musikeren Bobby Keys, der lagde saxofon på mange Rolling Stones' numre, er død efter længere tids sygdom. Han blev 70 år gammel.
Manden bag saxofon-tonerne på Rolling Stones' numrene "Can't You Hear Me Knocking" og "Sweet Virginia" er død, 70 år gammel.
Musikeren Bobby Keys døde efter længere tids sygdom tirsdag i sit hjem i den amerikanske by Franklin i staten Tennessee. Det bekræfter Michael Webb, som har spillet keyboard med Keys, ifølge the Huffington Post.
- The Rolling Stones er knuste over taget af deres kære ven og legendariske saxofonspiller, Bobby Keys, skriver bandet i en erklæring og begræder tabet af saxofonisten:
- Bobby udgjorde et enestående musikalsk bidrag til bandet siden 1960'erne. Han vil blive savnet, lyder det fra rullestenene.
Tidligere i år annoncerede bandet på deres hjemmeside, at deres turné i Australien og New Zealand ville blive uden Keys på saxofon grundet sygdom.
- Bobby er efter lægens ordrer bedt om at tage det stille og roligt den næste måneds tid, og han håber snart at se alle igen, lød det fra bandet i oktober.
Rolling Stones' energiske guitarist, Keith Richards, udtrykker også personligt sin store sorg over tabet af Keys i et håndskrevet brev, som han har lagt ud på sin Twitterkonto:
- Jeg har mistet den største kammerat i verden, og jeg kan slet ikke forklare, hvor ked af det jeg er, selvom Bobby ville have opmuntret mig. Mine kondolencer til alle, som kendte ham, og til hans kærlighed til musikken, skriver Richards.
Læs Keith Richards håndskrevne kondolence til Keys: https://twitter.com/officialKeef
Newspaq
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde