Romantisk mærkedag markerer Joachim og Maries forlovelse
Sådan så det ud, da parret annoncerede deres forlovelse. Foto: /ritzau/Pryner Andersen Jonas
/ritzau/Pryner Andersen Jonas
Den 3. oktober er det ti år siden, at det danske prinsepar annoncerede, at det skulle giftes.
Den kongelige kærlighed strålede ud af prins Joachim, da han en efterårsdag i 2007 på Amalienborg Slot viste den ventende verdenspresse, at han havde friet til prinsesse Marie, som dengang var borgerlig og hed Marie Cavallier.
Den 3. oktober er det præcis ti år siden, at parret annoncerede forlovelsen, som kulminerede ved et forårsbryllup den 24. maj 2008.
Nogle år inden at parret blev kærester, mødte det hinanden til et middagsselskab, men relationen udviklede sig til et forhold, og prins Joachim bekræftede forholdet til den otte år yngre unge franske kvinde i marts 2006.
To år forinden var han efter ni års ægteskab blev separeret fra grevinde Alexandra, som han fik sønnerne prins Nikolai på i dag 18 år og 15-årige prins Felix.
Knap otte måneder efter forlovelsen giftede prins Joachim sig den 24. maj 2008 i Møgeltønder Kirke med den franske frøken, som efter sit ja blev prinsesse af Danmark.
Under et år efter brylluppet annoncerede kongehuset, at den nyslåede prinsesse var gravid, og i juli 2009 kom lille prins Henrik til verden. I januar 2012 blev parret forældre igen, da prinsesse Athena blev født.
Familien boede i starten på Schackenborg Slot i Sønderjylland, men krydsede landet og flyttede ind i en villa i Klampenborg i Nordsjælland i sommeren 2014.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned