Ronaldo forlader Confederations Cup for at se tvillinger
Cristiano Ronaldo har forladt Confederations Cup for at være sammen med sine nyfødte sønner. Foto: /ritzau/AP/Pavel Golovkin
/ritzau/AP/Pavel Golovkin
Superstjernen bekræfter, at han er blevet far til tvillinger, og at han tager hjem fra Confederations Cup.
Onsdag aften tabte Portugals fodboldlandshold semifinalen ved Confederations Cup med 0-3 til Chile. Det skete efter straffesparkskonkurrence i Kazan.
I søndagens bronzekamp mod enten Tyskland eller Mexico kommer de portugisiske europamestre til at klare sig uden Cristiano Ronaldo, for superstjernen er rejst hjem.
Real Madrid-spilleren fortæller på sin Facebook-side til sine cirka 120 millioner følgere, at det skyldes lykkelige omstændigheder.
Cristiano Ronaldo blev for nylig far til tvillinger, hvilket indtil nu har været en offentlig hemmelighed.
- Jeg er meget lykkelig for, at jeg for første gang kan være sammen med mine børn, skriver portugiseren, der har fået to sønner.
Han har i forvejen en søn på syv år.
Cristiano Ronaldo har været med det portugisiske landshold til Confederations Cup i Rusland, selv om han altså er blevet far til to sønner undervejs.
Men efter nederlaget til Chile har Det Portugisiske Fodboldforbund givet ham lov til at forlade turneringen. Det skriver forbundet på sin hjemmeside.
- Eftersom vores mål om at vinde Confederations Cup ikke længere er opnåeligt, forstår forbundets præsident og landstræneren, at de bliver nødt til at lade spilleren (Cristiano Ronaldo, red.) tage afsted, så han kan være sammen med sine børn, meddeler forbundet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde