Få dage efter at den portugisiske fodboldstjerne Christiano Ronaldo indrømmede, at han er blevet far, spekulerer udenlandske medier på livet løs i, hvem der mon er mor til barnet.
Og flere af dem er ret sikre på, at Real Madrid-stjernens afkom har dansk blod i årene. En ung dansk Paris Hilton look-alike nævnes af blandt andet The Sun og Female First som mor til barnet. Det samme gør en amerikansk rugemor.
- Både en amerikansk rugemor og en dansker offentliggjorde begge deres graviditeter kort tid efter at have mødt Ronaldo, skriver Female First blandt andet på deres hjemmeside.
Ronaldos pludselige faderskab kom som noget af en overraskelse. Den 25-årige landsholdsspiller annoncerede sin nye status på sin Facebook-profil og bad i øvrigt medierne om at lade ham være i fred.
- Det er med stor glæde og bevægelse, at jeg kan fortælle, at jeg er blevet far til en lille dreng. Efter aftale med barnets mor, der ikke ønsker at stå frem, vil min søn være under min forældremyndighed, skriver Ronaldo.
Han har ikke kommenteret sagen eller de mange forlydender om barnets mødende ophav siden.
Hvis påstanden om den danske mor holder stik, kan Ronaldo have mødt hende, da det danske fodboldlandshold spillede VM-kvalifikationskamp mod Portugal i København sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde