10 år med prisuddelingen P3 Guld blev fejret ved et storslået show i DR's koncertsal fredag aften.
Og aftenens mest prestigefyldte pris, P3 Prisen, gik til en rørt Fallulah, der er blevet en vaskeægte DR-darling. Ud over prisen er Fallulah blevet spillet flittigt på P3, ligesom hun har lavet titelmelodien til den nye DR-komedie "Lykke".
- Jeg er meget taknemmelig. Hvis ikke det havde været for DR og P3, var min musik ikke nået så bredt ud, som den er, siger Fallulah, der modtog prisen i tårer og sendte en hilsen til sin far, som hun mistede som niårig.
- Prisen betyder mere, end jeg lige havde regnet med, og jeg blev meget rørt over at få den. Jeg har været i gang i lang tid, så at få den her anerkendelse, det er overdrevet sindssygt for mig, fortsætter den talentfulde sangerinde.
Som vinder af P3 Prisen kommer Fallulah i selskab med blandt andre Saybia, som vandt den første pris for 10 år siden, Swan Lee, Peter Sommer og Veto.
Men trods den store succes, er det ikke meget, offentligheden kender til det 25-årige talent, der efter prisuddelingen måtte stille op til spørgsmål som "hvor er du fra" og "hvem er din kæreste".
- Jeg er en meget privat person. Jeg vil gerne have, at det er min musik, der bliver kendt og ikke mig. Selvfølgelig hører det med, men jeg har været meget obs på, at folk kender til musikken, frem for hvordan jeg ser ud. Men det gør de måske nu, griner Fallulah.
Med prisen følger 100.000 kroner, som den dansk-rumænske sangerinde, der bærer det borgerlige navn Maria Apetri, vil bruge på at lave mere musik.
- Jeg skal have mig mit helt eget studie, hvor jeg kan tage hen og lave musik.
Ud over Fallulah kunne også Turboweekend, Volbeat og Agnes Obel tage en pris med hjem. De modtog henholdsvis P3 Gennembruddet, P3 Lytterhittet og P3 Talentet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde