Royale tvillinger fejrer fødselsdag på ny skole
Prins Vincent og prinsesse Josephine var i 2019 med deres mor, kronprinsesse Mary, til åbningen af pandaanlægget i København Zoo. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine fylder ni år og kan se frem til et spændende år.
Mandag lød startskuddet til det, der vel nok er den største omvæltning i livet indtil videre for de royale tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine.
Her havde de nemlig første skoledag i Schweiz, hvor de i de næste tre måneder er indskrevet på den fornemme internationale skole Lemania-Verbier.
Onsdag kan tvillingerne således fejre deres niårs fødselsdag i nye, spændende omgivelser.
Dog har de en del kendte ansigter at fejre dagen med.
Både deres storebror, prins Christian, og deres storesøster, prinsesse Isabella, er nemlig også begyndt i skole i Schweiz, mens deres mor, kronprinsesse Mary, også vil være hos dem i de 12 uger, skoleopholdet varer.
Prinsesse Josephine og prins Vincent begyndte 15. august 2017 i 0. klasse på Tranegårdskolen i Hellerup, og det er også planen, at børnene igen skal træde ind i deres respektive klasser, når opholdet i Schweiz er overstået.
Kronprinsesse Mary har tidligere uddybet beslutningen om at indskrive børnene på skolen i Schweiz over for TV2.
- Vi ser det som en gave til vores børn, hvor de kan være sammen om det, og en gave, de har med sig resten af livet, sagde kronprinsessen i oktober.
Prins Vincent og prinsesse Josephine blev født på Rigshospitalet den 8. januar 2011. De blev døbt i Holmens Kirke 14. april samme år.
Se kronprinsesse Marys egne nye billeder af tvillingerne her:
http://kongehuset.dk/foto-video/nye-billeder-13
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker