Rugemor har født serieskabers søn nummer to
Ryan Murphy er endnu engang blevet far. Foto: Polfoto/Paul A. Hebert
Polfoto/Paul A. Hebert
Skaberen af "Glee", Ryan Murphy, er sammen med sin mand blevet fædre for anden gang.
Selv om man lever i et ægteskab uden æggestokke, er det stadig muligt at få børn.
Det kan den populære instruktør Ryan Murphy, der blandt andet er hjernen bag tv-serierne "Glee" og "American Horror Story", skrive under på. Han har nemlig sammen med sin mand, David Miller, fået søn nummer to, efter deres rugemor fødte fredag. Det betyder altså, at parrets ældste søn, Logan, er blevet storebror.
Det skriver E! Online.
- Han hedder Ford. Jeg tog ham med hjem i dag, og Logan så lidt mærkeligt på ham. I 21 måneder har Logan været mit livs lys, og nu er der pludselig to, siger den nybagte far til E! Online.
Og fødslen af den lille Ford var en meget rørende oplevelse for den 48-årige instruktør og hans mand.
- Det var en fantastisk fødsel. Efter 37 uger og én dag kom han ud. David og jeg var der til at hjælpe, og vi klippede navlestrengen, mens vi græd. Det var helt vidunderligt. Og nu begynder jeg næsten at græde igen, siger tv-skaberen.
Efter fødslen er Murphy lykkelig over, at parret valgte at bruge en rugemor. Han mener, at det er en god løsning, som vil inspirere homoseksuelle par i hele verden til at stifte familie.
Newspaq
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker