Ryan Gosling søgte mere social interaktion i New York

Foto: Matt Sayles/Matt Sayles/Invision/AP

Han plejede at have hjemme i solrige Californien - mere specifikt i Los Angeles sammen med alle de andre stjerner.

Offentliggjort Sidst opdateret

Men skuespilleren Ryan Gosling begyndte at savne den social omgang med andre mennesker. Og derfor rykkede han teltpælene op og bosatte sig i New York.

- Det gav mening at rykke, da jeg fyldte 30. Og så føler jeg også, at man nemt mister kontakten med andre mennesker, når du bor i Los Angeles, siger han ifølge hollywood.com til det britiske magasin Radar.

- Du sidder bare i din bil hele tiden og bevæger dig sjældent ud af den, fordi du bare skal fra A til B. I New York derimod er du tvunget til at have kontakt med andre mennesker hver dag, tilføjer han.

Den 32-årige stjerne, der netop er aktuel i filmen "Gangster Squad", forklarer, at det er altafgørende for skuespillere at være i kontakt med offentligheden og andre mennesker.

Hvis man bare lukker sig inde i sin biler og store palæer, går det ud over dit skuespil.

- Det er ikke hensigtsmæssigt kun at have erfaring med at lave film, siger Gosling.

- For det er svært at spille en realistisk karakter, hvis du kun har siddet i privatfly og fine biler de sidste tre år af dit liv uden at have snakket med virkelige mennesker.

"Gangster Squad" får premiere i de danske biografer torsdag den 17. januar.

/ritzau/