Ryan Gosling svigter Refn i Cannes
Det er anden gang, Ryan Gosling spiller hovedrollen i én af den danske instruktør Nicolas Winding Refns film. Men makkerparret kommer ikke til at slentre sammen ned ad den røde løber på croisetten i Cannes, når deres nye film "Only God Forgives" har gallapremiere ved filmfestivalen onsdag aften.
Ryan Gosling er nemlig selv ved at instruere en film i USA, og derfor kan han ikke være med i den sydfranske by.
- Hej alle sammen. Jeg kan ikke begribe, jeg ikke er i Cannes. Jeg havde håbet, jeg kunne være der, men jeg er i gang med at indspille min film i Detroit. Jeg savner jer alle sammen, skriver skuespilleren i en officiel meddelelse, der blev læst op ved begyndelsen af pressekonferencen på filmen.
- Nicolas, min ven. Vi er den samme person i forskellige dimensioner. Jeg sender dig gode vibrationer, skriver Ryan Gosling.
- Jeg er med jer hele dagen, Nic, Kristin, Vithaya og resten af holdet. Gå med Gud!, skriver han.
Søndag bliver det afgjort, om filmen, der er med i den prestigefyldte hovedkonkurrence, vinder Guldpalmen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned