Ryan Reynolds terroriserede sine naboer

Foto: Evan Agostini/Evan Agostini/Invision/AP

Den kendte Hollywood-skuespiller Ryan Reynolds var ikke til at styre som barn. Faktisk beskriver han sig selv, ifølge Female First, som "et gennemført røvhul".

Offentliggjort Sidst opdateret

I sin kommende film "I.R.P.D" spiller Ryan Reynolds en hårdkogt politimand, der bliver dræbt i tjenesten, og derpå som spøgelse får muligheden for at jagte den person, der var ansvarlig for mordet, samt andre terroriserende skikkelser.

Men som rebelsk knægt i den virkelige verden var det Reynolds selv, der terroriserede. Blandt andet kastede han jævnligt fyrværkeri mod sine naboers huse.

- Da jeg var en lille knægt, måske ni eller ti år, var jeg et gennemført røvhul. Jeg løb rundt i kvarteret til Halloween og puttede fyrværkeri i folks postkasser og kastede det mod deres huse og sådan noget. Vi var små djævle.

- Jeg er sikker på, at jeg har meget at sone, hvis dommedag kommer. Det bliver en lang liste for mig. Det fortsatte til jeg var omkring 18 år, og så kom jeg på ret spor, siger han til Female First.

Den 36-årige stjerne frygter nu, at de rebelske gener vil blive ført videre, når han og konen Blake Lively engang beslutter sig for at få børn.

- Jeg er så bange for, at jeg vil få sønner en dag, der opfører sig på den måde, siger han.

Ryan Reynolds har tilsyneladende også været involveret i mere alvorlige ting end simple drengestreger. Men det ønsker superstjernen ikke at komme nærmere ind på.

- Da jeg var 18 år gammel var jeg temmelig uforsvarlig i min opførsel. Jeg har taget et par valg, jeg ikke vil tale om, siger han.

/newspaq/