Rygning skal være forbudt på efterskoler

Forhandlingerne om en ny lov, der blandt andet vil stramme kravene til rygning på landets uddannelsesinstitutioner, går i gang i løbet af de næste par dage. Det oplyser fungerende sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) og understreger, at der vil være et særligt fokus på de helt unge rygere.

Ifølge ministeren skal loven blandt andet sikre, at det bliver forbudt at ryge på ungdomsinstitutioners område for unge under 18 år. De må altså hverken pulse løs inde eller udenfor, så længe de er på for eksempel efterskolens område. Indtil nu har aldersgrænsen været 16.

På ungdomsinstitutioner for børn over 18 må der kun ryges udenfor, og rygeforbuddet vil gælde alle, der bruger institutionerne. Indtil nu har man ellers kunnet indrette rygerum, som elever og studerende kunne bruge, men det skal altså være slut.

/ritzau/

Foto: Polfoto (arkiv)

Offentliggjort Sidst opdateret