Sangerinden Beyonce Knowles og hiphop-ægtemanden Jay-Z venter trods ihærdige rygter om det modsatte ikke barn.
Flere medier har de seneste dage rapporteret, at den 28-årige sangerinde skulle være gravid med den 39-årige rappers barn.
Mandag skrev et dansk medie, ugebladet Kig Ind, på sin hjemmeside, at Beyonce "ifølge meget pålidelige kilder" skulle være gravid. Også amerikanske medier har henvist til en "bundsolid" kilde.
Men det passer ikke. Ifølge musikmagasinet Rolling Stone er der ingenting om snakken. Det oplyser en talsmand for sangerindens pladeselskab, Sony, til magasinet.
Til netavisen Examiner.com fortæller Beyonces tidligere kollega Kelly Rowland fra Destiny's Child-dagene, at der ikke er hold i rygterne om Beyonces graviditet.
Beyonce og Jay-Z har dog før været kendt for at holde tæt om deres privatliv. Da parret blev gift i april 2008, gik der flere måneder, før Beyonce blev set offentligt med en ring på fingeren.
Jay-Z har da også selv været ude om rygternes opståen. Han har tidligere fortalt "Gotham Magazine", at 2010 var helliget det at lave børn.
I 2008 sagde Beyonce til magasinet People, at hun måske ville have børn inden for de næste tre år. Holder det ønske, kommer der en lille ny i løbet af 2010 eller 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker