Efter påstande om druk og stoffer på hospitalet blev Mariah Carey og Nick Cannon kontaktet af socialarbejdere efter deres tvillinger blev født i sidste måned.
Mariah Carey fødte datteren Monroe og sønnen Moroccan i Los Angeles på parrets tre års bryllupsdag den 30. april.
Nick Cannon afslører, at babyerne stadig er på hospitalet, og han indrømmer også, at han og konen er bekymrede for deres børns adfærd.
I et interview med journalisten Piers Morgan siger den nybagte far, at medarbejdere fra Los Angeles Institut for Børn og Familie Service har været i kontakt med parret, efter de fejlagtigt blev informeret om, at spædbørnene fik alkohol.
- For nylig blev Child Protective Service ringet op med påstande om, at der blev drukket og taget stoffer og alt sådan noget på hospitalet, og det giver ikke mening for mig. Hvordan skulle et hospital tillade det, spørger Nick Cannon retorisk i et interview med Piers Morgan.
- Det hele startede, da en sygeplejerske sagde til min kone, at hvis du drikker Guinness, den mørke øl, forbedrer gæren amningen. Jeg ved ikke, om nogen hørte det, men så sagde folk, at min kone drak øl. Mennesker vil gøre alt for at forsøge at fremmane en historie, siger Nick Cannon.
Han har talt med en af socialarbejderne, som ifølge ham sagde, at det var "latterligt".
- At man overhovedet skal til at tænke på, at nogen vil undersøge ens børn, når ens kone er på hospitalet, det er trist, siger Nick Cannon.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker