Rytmer og rock: Det skal de synge i X Factors første liveshow
X Factor dommertrioen, Remee, Sanne Salomonsen og Thomas Blachman, har fundet sange til deres deltagere. Foto: Scanpix/Sarah Christine Nørgaard
Scanpix/Sarah Christine Nørgaard
Når deltagerne betræder X Factor-scenen fredag aften, bliver det en blandet pose bolsjer genremæssigt.
Der vil både være elektronisk musik, rock, pop og en masse r'n'b, når X Factors ni udvalgte skal optræde live for et publikum og seerne hjemme i stuerne fredag aften.
Thomas Blachmans tre grupper skal give sig i kast med både internationale og danske artister.
Ægteparret Anne Mette & Tomas er den eneste gruppe, der ikke er sat sammen af Thomas Blachman, og de skal fredag aften optræde med nummeret "Technicolour Beat" af den britiske pop-duo Oh Wonder.
Duoen Sol & Christian, som Blachman selv har sat sammen, skal optræde med hittet "Sommer" af den danske synth-duo AyOwA, mens trioen Place on Earth, som Blachman ligeledes selv har sat sammen, har valgt nummeret "Slip Away" af den amerikanske indie-solist Perfume Genius.
De unge deltagere, der i år guides af rockmama Sanne Salomonsen, har også fået noget at se til. Sigmund optræder med nummeret "Love Runs Out" af den amerikanske pop-rock-gruppe OneRepublic, mens Vita skal optræde med nummeret "Effortless" af svenske Sabina Ddumba.
Den unge sanger Oliver skal prøve en helt ny lyd. Med hittet "Human" af engelske Rag'n'Bone Man, går han således væk fra den countrylyd, han ellers har haft som sin signatur.
Remee, der skal prøve at føre en af de voksne live-deltagere til sejr, har besluttet at gå r'n'b-vejen med alle sine artister.
Anja Nynne optræder således med nummeret "Bust Your Windows" af den amerikanske singer-songwriter Jazmine Sullivan, mens Rasmus skal give sin fortolkning af nummeret "Misbehaving" af Labrinth.
29-årige Jamie Talbot skal synge nummeret "Famous" af Nathan Sykes.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker