Så er den her: Trailer til ny James Bond-film afsløret
Daniel Craig indtager igen rollen som James Bond. Foto: Leon Neal/Ritzau Scanpix
Leon Neal/Ritzau Scanpix
Det næste kapitel i James Bond-universet får premiere næste år. Nu er traileren frigivet.
Der er masser af action, dampende lidenskabelige scener og selvfølgelig en god portion tør britisk humor på menuen, når den 25. James Bond-film får premiere næste år.
Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man dømmer ud fra den trailer, der netop er blevet afsløret på YouTube.
Filmen, der har fået titlen "No Time to Die", har igen skuespilleren Daniel Craig i hovedrollen som den hemmelige agent fra den britiske efterretningstjeneste.
Han spiller over for Rami Malek, som er filmens primære skurk, og som tidligere i år modtog en Oscar for sin præstation som sangeren Freddie Mercury i filmen "Bohemian Rhapsody".
På rollelisten er også dansk-svenske David Dencik at finde, men havde man glædet sig til at se et glimt af ham i traileren, bliver man slemt skuffet.
Det er langtfra første gang, at en dansker spiller med i en 007-film.
Tidligere har også Mads Mikkelsen, Jesper Christensen og Ulrich Thomsen spillet skurke i filmatiseringerne af Ian Flemmings romaner om Bond.
Den nye film om agent 007, "No Time to Die", får danmarkspremiere den 2. april 2020.
Se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=mUGr5FCmerM&feature=youtu.be
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker